Privatlivs- og cookiepolitik
22-04-2015

Rens olie af tøjet

Pletter fra olie og olieprodukter kan være svære at få af tøjet og hænderne, men der findes flere gode husråd, der gør det noget nemmere.

Det afhænger naturligvis af, hvilken type olie der er tale om, men her er råd til at fjerne, diesel- og fyringsolie, cykelkæde-olie samt madolie fra tøj og hænder.

Dieselolie og fyringsolie
Har du også prøvet at få diesel på fingrene, når du tanker din bil? Det lugter længe efter, og alt hvad man rører ved, kommer også til at lugte af diesel.

Har du fået diesel- eller fyringsolie på fingrene, kan du vaske fingere i opvaskemiddel, enzymholdigt vaskemiddel eller Rodalon. Vask fingrene grundigt med vand efterfølgende.

Har du været så uheldig at få diesel- eller fyringsolie på tøjet, skal pletten blødes op med et opløst enzymholdigt vaskemiddel, og herefter ligge i en times tid, før det vaskes i vaskemaskinen. Husk at tøjet skal vaskes alene, så andet tøj ikke risikerer at få afsmitning.

Cykelkæde-olie
Har du fået cykelkæde-olie på buksebenet efter en cykeltur, kan det i mange tilfælde fjernes, så du ikke behøver at smide bukserne ud. Dryp rensebenzin, motorrens eller PLUM på pletten og lad det sidde i 5-10 minutter. Dup med køkkenrulle, og gentag behandlingen til pletten er helt opløst. Vask herefter tøjet efter vaskeanvisningen og pletten burde være væk. Brug gerne enzymholdigt vaskemiddel.

Madolie:
Gennemvæd pletten med almindeligt opvaskemiddel, og læg tøjet i en tætsluttet pose i 4-5 timer. Vask herefter tøjet efter vaskeanvisningen, og pletten burde være væk.


  Tilbage


Brug for hjælp?

Vi har samlet de oftest stillede spørgsmål og svar
Dankort, Visa, Mastercard, Maestro og MobilePay

  Billig fyringsolie

Vores priser er helt i bund og du opsparer rabat hver gang du handler!

  Hurtig levering

Vi leverer altid senest 3 hverdage efter bestillingsdagen.

  Høj kvalitet

Vi sælger billig fyringsolie af høj kvalitet.

lavprisolie.dk A/S

Nærum Hovedgade 8
2850 Nærum
CVR nr. 32141846
Telefon: 7020 8048